Forsendelse i DK kr. 75.



Sjælden Kongelig Dansk 1238 Prinsessen på Ærten GH - Blanc de Chine

Solgt
Varenr: 72427

Beskrivelse: Kgl. figur fra Royal Copenhagen 1238 Prinsessen på Ærten hvid -
Gerhard Henning (1880--1967)
Prinsessen på Ærten
Prinsessen på Ærten er i henseende til dekorationsteknik et højdepunkt i Den kongelige Porcelainsfabriks produktion. Det tager 7-8 måneder at fremstille figuren, heraf medgår alene 6-7 måneder til dekorationen.
Emnet er hentet fra H. C. Andersens eventyr af samme navn, hvor forfatteren med forsonende humor, men dog med slet skjult ironi harcelerer over visse sider af samtidens opfattelse af fornemhed. Som man vil erindre, var prinsessen så ømskindet, at hun blev »ganske brun og blå over hele sin Krop« af at ligge natten over på en ært dækket af tyve madrasser og tyve edderdunsdyne r. Netop dette overbeviste enhver om, at hun var en virkelig prinsesse.
Emnet passede til Gerhard Hennings stil i hans første udviklingsstade som billedhugger, da han dyrkede det delikat forfinede og den minutøst gennemførte detalje. Prinsessen på Ærten et hovedværk i hans første periode på fabrikken 1909-1914.
I eventyret kan alting ske, og H. C. Andersens fortælling gav hans fantasi frit spillerum, der ikke begrænses til karakterisering af prinsessens næsten overjordiske forfinethed. På skulpturens talrige overflader skildres en kalejdoskopisk drømmeverden østen for solen og vesten for månen, der kunne være hentet fra 1001 Nats Eventyr. Her ses kinesiske drager, svævende persiske krigere med draget sværd, legende børn, en knælende østens rigmand, haremskvinder, alt omgivet af rig ornamentik.
Prinsessen på Ærten udførtes første gang 1911. Året efter tildeltes den 1. kl. medalje på Salonen i Paris, hvor den blev alment anerkendt som et af Europas fineste porcelænsarbejder.
Ali og Peribanu
Inspirationen til denne figur hentede Gerhard Henning fra 1001 Nats Eventyr, hvor der fortælles om Ali og feen Peribanu. Overhovedet satte det Fjerne østens kunst hans fantasi i bevægelse, hvil
Venligst email mail@klosterkaelderen.dk for forespørgsel og bestilling
%>